Storegut tek imot sine Herklede
Det norske Samlaget, (s. 39–40).
Storegut tek imot sine Herklæde.
Til ein Hermann vardt Storegut skriven,
og i attande Aaret var han.
So han fyrst ut i Verdi vardt driven,
til aa tena fyr Konge og Land.
Det var Gut, som i Hond var ’kje valen,
men til alting aa gjera var før.
So i Telthuset møtt’ han paa „Dalen,“
aa taka imot sin „Mundør“.
og i attande Aaret var han.
So han fyrst ut i Verdi vardt driven,
til aa tena fyr Konge og Land.
Det var Gut, som i Hond var ’kje valen,
men til alting aa gjera var før.
So i Telthuset møtt’ han paa „Dalen,“
aa taka imot sin „Mundør“.
Men til Guten so stor og so fager
var dei Klædningar alle for smaa:
Av dei hundrade Gangar paa „Lager“
var der ingen, han kunde faa paa
utan Tøygjing i Ty, so det brakad
i dei største, han kunde faa fatt,
og med Spaning og Slit, so det knakad,
og Saumarne rivnad og spratt.
var dei Klædningar alle for smaa:
Av dei hundrade Gangar paa „Lager“
var der ingen, han kunde faa paa
utan Tøygjing i Ty, so det brakad
i dei største, han kunde faa fatt,
og med Spaning og Slit, so det knakad,
og Saumarne rivnad og spratt.
So han klædde seg bøygd imot Veggen
og so raud utav Hite og Harm;
for den Broki rakk midt ned paa Leggen
og den Trøya til midt fram paa Arm.
Han i Ryggen stod krokutt som Krakken;
for av Trøya si bunden han er.
Som ein Knapp siter Huva paa Nakken,
og Vesten ihop han ’kje fær.
og so raud utav Hite og Harm;
for den Broki rakk midt ned paa Leggen
og den Trøya til midt fram paa Arm.
Han i Ryggen stod krokutt som Krakken;
for av Trøya si bunden han er.
Som ein Knapp siter Huva paa Nakken,
og Vesten ihop han ’kje fær.
So han sprengde si „Uniform“ sunder.
Og den aldri var gjord fyr ein slik.
So han gjekk der til Spott og til Under.
Det var ingen kjend Storegut lik.
Fyr sin Storleik han gjekk der so sliten,
og som Tullingen kringum han foor.
Det er vondt nog aa vera for liten,
men verre aa vera for stor.
Og den aldri var gjord fyr ein slik.
So han gjekk der til Spott og til Under.
Det var ingen kjend Storegut lik.
Fyr sin Storleik han gjekk der so sliten,
og som Tullingen kringum han foor.
Det er vondt nog aa vera for liten,
men verre aa vera for stor.
Og naar Maurar av Smaafolk dei logo,
han som Ungar deim slengde ifraa.
Det var „Barnet som slær,“ naar dei slogo:
Han var vaksen og slog ’kje dei Smaa.
Soso gjekk han som Frikar paa „Dalen,“
og var framifraa makalaus Gut.
Men so sagde dei Mannen var galen,
som slikt bar seg aat og saag ut.
han som Ungar deim slengde ifraa.
Det var „Barnet som slær,“ naar dei slogo:
Han var vaksen og slog ’kje dei Smaa.
Soso gjekk han som Frikar paa „Dalen,“
og var framifraa makalaus Gut.
Men so sagde dei Mannen var galen,
som slikt bar seg aat og saag ut.
Men, den Kaptein var betre en Andre.
Han var glad slik ein Storing aa sjaa.
Og han sa’: „No du heimatt kann vandre,
til me Uniform aat deg kann faa.
Det er godt, at me stundom faa sprengja
denne Trøya, dei fleste faa paa.
Til det store me hjarteleg trengja
bland alt detta stakarsleg smaa.“
Han var glad slik ein Storing aa sjaa.
Og han sa’: „No du heimatt kann vandre,
til me Uniform aat deg kann faa.
Det er godt, at me stundom faa sprengja
denne Trøya, dei fleste faa paa.
Til det store me hjarteleg trengja
bland alt detta stakarsleg smaa.“