Staur Austenaa

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
P. T. Mallings Boghandels Forlag (s. 9).

Paa Gaarden Austenaa i Lille Topdal i Aamlid Prestegjæld boede der flere Menneskealdre før Reformationen en mægtig Bonde, der hed Staur. Denne begik engang en styg Ugjerning, for hvilken han blev raadet at søge Aflad hos Paven i Rom. Han drog ogsaa ud; men før Udfærden fra Hjemmet spaaede en Kvinde paa Hyllestad ham, at han aldrig tiere skulde gjense sin Gaard. Aaret efter kom Staur tilbage fra sin Romerfærd. Han drog forbi Hyllestad Kirke en Søndag Formiddag, just som Almuen stod samlet her og ventede paa Presten. Da han i Folkeskaren fik Øie paa hende, som havde spaaet ham, vinkede han til hende og raabte: „Nu er alle Spaakraaker døde; thi Staur Austenaa er kommen heil heimate.“ Men Spaakvinden svarede tilbage: „De æ hetnast i Heimskjerra“ (Det er farligst i Nærheden af Hjemmet). Dette slog ogsaa fuldkommen ind. Det var om Vaaren i Isløsningens Tid. Da Staur en halv Mil fra Hjemmet maatte over en Fjord, brast Isdækket under hans Fødder. Stedet, hvor han forsvandt, bærer fra denne Dag af Navnet „Staurshølen“.

Dette utvilsom meget gamle Sagn er af Provst J. H. Bentzen behandlet med poetisk Frihed i et længere Digt „Ildgjerningsmanden“, optaget i Samlingen „Stjerneskud“, S. 150–167.