Hopp til innhold

Sophus Bugge (dikt)

Fra Wikikilden
StjernerneGyldendalske Bokhandel (s. 2831).

SOPHUS BUGGE

Æsket ei alle
om Asa-askens
vindkolde grenes
blaae byrde?
Gjættede nogen
Grimnismálets
løvrike gaade:
Ygdrasil?

Blændet han ikke,
Yngve-Balder,
blandt de blotende
goders guder?
Sorgfuldt skygget det,
Odins galder
over sindet,
fra Hávamál!

Indtil han
fra sit vide mindes
havblaanende,
hildrende kiming,
hentet Erins
blekt erindrede
kristne kors
fra den mørke myr!

I legender,
hvor læren falmet,
lyset lik,
fra farvede ruter,
saa de skandiske
skjaldes slægtning
mørke mindelser
om os selv!

Saa i synerne
asken sprire
af kors-tegnet
paa skotske stener —
svang fra cellernes
sprøde skrifter
bro til Valhall
og Ragnarokk!

Slik var skalderne
altid skabte.
Møter noget dem
hedt og heftigt,
finde maa de
i sindets fjerne
alskens likhed.
Billeder bygge!

Billeder bygge,
kjenninger kvæde,
knytte og binde
billeder sammen!
Er det kvædet
djærvere kjenning:
Ætteoldets
ekko fra Erin?

Byg et kors
over barden Bugge,
Skjalden med sjæl som
Guthorm Sindres!
Han vil sove
under det sene,
gyldne løvfald
fra Ygdrasil!