Smukke Skyer
Smukke Skyer.
See hist, min Elskede, hist, hvor Dagen
til Hvile lægger sig paa Skarlagen,
hvor Solen dalte
blandt Skyer gyldne og purpurmalte!
See der i Vest
i hine svømmende skjønne Lande,
først der, kan hænde, sit Vuggeløfte vil Skjebnen sande,
at jeg, din Elsker, skal blive Præst.
til Hvile lægger sig paa Skarlagen,
hvor Solen dalte
blandt Skyer gyldne og purpurmalte!
See der i Vest
i hine svømmende skjønne Lande,
først der, kan hænde, sit Vuggeløfte vil Skjebnen sande,
at jeg, din Elsker, skal blive Præst.
Den Straale hisset i Luften jaget
er Kirkespiret, hiint Gyldne Taget!
Hiint Violette
derudenfor er en Blomsterslette.
De mørke Lag,
af Straaler brudte, er’ Lunde dunkle,
Hiint Røde Hjemmet . . . . o see, Vinduerne gyldne funkle!
Vi kunde være der end idag!
er Kirkespiret, hiint Gyldne Taget!
Hiint Violette
derudenfor er en Blomsterslette.
De mørke Lag,
af Straaler brudte, er’ Lunde dunkle,
Hiint Røde Hjemmet . . . . o see, Vinduerne gyldne funkle!
Vi kunde være der end idag!
Din Guitar vil paa sin Plads at hænge
du finde, Elskte, med Straalestrenge.
Og dine Blommer
i Vinduet hilse dig, naar du kommer.
Derudenfor
i Leeg paa Engen sig himmelfødte
Smaaengle tumle,
for hvem ei moderlig Smerte blødte.
. . Dit Hjerte føler, o en er vor!
du finde, Elskte, med Straalestrenge.
Og dine Blommer
i Vinduet hilse dig, naar du kommer.
Derudenfor
i Leeg paa Engen sig himmelfødte
Smaaengle tumle,
for hvem ei moderlig Smerte blødte.
. . Dit Hjerte føler, o en er vor!
Omkring os, Elskte, i glade Skygger
en salig Menighed boer og bygger,
hvor henrykt Folket
min Lære scer i dit Aasyn tolket!
Dit Klædebon
de kysse Alle med Sammenstimlen
omkring Dig, Hustru, naar hjem fra Kirken igjennem Vrimlen
vi vandre begge to Haand i Haand.
en salig Menighed boer og bygger,
hvor henrykt Folket
min Lære scer i dit Aasyn tolket!
Dit Klædebon
de kysse Alle med Sammenstimlen
omkring Dig, Hustru, naar hjem fra Kirken igjennem Vrimlen
vi vandre begge to Haand i Haand.