Smith-Hjorts og Nielsens Norske Læsebøger
29. Norsk Læsebog, Efter P. Hjorts Børneven med flere gode Mænds Bistand udgivet af H. Smith Hjort. Anden Afdeling. Med 4 Landkort og 32 Afbildninger. Christiania 1847. 23 Ark. 8vo. I Com. hos A. Dzwonkowski. Priis indb. med Korter 84 ß. uden Korter 72 ß.
30. Norsk Læsebog for Borger- og Almueskoler. Samlet og udgivet af M. Nielsen, Skolelærer. Christiania 1846. 141⁄2 Ark. 8vo. C. Schibsted. indb. 48 f.
Meningerne om, hvad en Læsebog for Almuskoler bør indeholde, vare og ere meget forskjellige, og det især hvad den Deel af samme angaaer, der nærmest er bestemt for de Viderekomne. Nogle Læsebøger ere heelt igjennem af gudeligt Indhold, andre hovedsagelig af verdsligt. Af disse virke atter nogle mere umiddelbart for sædelige Øiemed, andre nærmest for Forstanden. I forrige Aarhundrede begyndte man sommesteds i Almuskolerne, naar man fik Tid til Mere end Læseøvelser, Religion, Skrivning og Regning, at meddele “almeennyttige Kundskaber“. Senere indsaa man, at disse vare for meget beregnede paa umiddelbar Nytte og Anvendelse i Livet, at de som Følge deraf vare for lidet sammenhængende, og at de gjerne dannede et Virvar af Notitser, som i Længden ikke kunde beholdes. Saa kom “Realkundskabernes“ Tid. Man gav Encyclopædier, tørre Udtog, farveløse Billeder, uden Ynde og Friskhed. Disse smaa Systemer udgjorde nu et Slags Hele hvert for sig, men det ene Heles Forbindelse med det andet, Geographiens f. Ex. med Plantelæren, blev ikke fremhævet. Nogle søgte derfor senere at bringe mere Eenhed tilveie ved at lade Verden være det, hvori Alt indordnedes (Weltkunde). Adskillige Andre have samlet Stoffet i tre Hovedpartier med Overskrifterne “Gud“, “Mennesket“, “Verden“. Andre ere bange for at udbrede sig over et saa udstrakt Gebeet, og ville, at Fædrelandet skal danne Eenheden, og dette er maaskee det Rigtigste, hvilken Mening dog her ikke kan videre begrundes.
Nogle Læsebøger udelukke al Poesi, andre give den ligesaa stor Plads som Prosaen. Nogle tage mest Hensyn til Fremstillingsformerne og det Sproglige, andre søge især at give mangeartet Kundskab. Nogle bestaae blot af udvalgte Stykker, samlede hist og her i Litteraturen andres Indhold er udelukkende eller tildeels forfattet af Udgiveren.
Mange dele Læsebøgerne i flere Dele, f. Ex, to, af hvilke da den første gjerne indeholder lette Stykker, saasom korte Sætninger, Fabler, Parabler, Myther, Æventyr, Legender, Psalmer, Nationalsange og overhovedet barnligt og anskueligt Stof, skikket til især at virke paa Hjertet og Indbildningskraften, medens den anden fornemmelig er beregnet paa Forstanden og meddeler “Realkundskab“.
Nærværende Læsebog af Hr. S. Hjort bestaaer saaledes af to Afdelinger hvoraf dog kun den sidste her skal nærmere omtales. Om første Afdeling bemærkes kun i Forbigaaende, at første Oplag, af 1843, 3,000 Exempl., allerede skal være udsolgt. Denne sidste Deel handler, i den Orden, hvori Indholdet her opregnes, om Jordkloden, dens Overflade, Beboere og Producter, om Dyre-, Plante- og Mineralriget, om Mennesket, især om dets Legeme, om Elementer og Naturbegivenheder, om Tidsregningen og Almanakken, Geographi, Fortællinger af Verdenshistorien om Fædrelandet, om Lov og Ret (Verfaßungskunde, Rechte und Pflichten der Bürger), om Helbredens Bevarelse (Gesundheitslehre), om Sjælen, om den naturlige Eftertanke og den guddommelige Aabenbaring, om den christne Kirke, og endelig Farvel til de Unge, som skulle gaae til Confirmation.
Under hver af disse Overskrifter findes flere mindre Partier. Under “Fædrelandet“ f. Ex. handles om sammes Grændser, Form, Befolkning, Inddeling Fjelde, de fem Stifter, om Landeveie, Clima, Vegetation, Producter af Dyre- og Planteriget, om Landets Fædrift, Agerdyrkning Skovdrift, Bjergverksdrift Fiskeri„ om Haandverkere og Fabricanter, Huusflid, Handel, Skibsfart, Kirker, Skoler, Fattigvæsen, Statsforfatning og Administration, Landmagt, Sømagt, Indtægter og Udgifter.
Man maa imidlertid ikke tro, at Udgiveren er optraadt som Forfatter i saa mange Fag; heller ikke har han samlet Brudstykker hist og her og dannet etslags Mosaikhistoriegeographi osv. Han har ladet Folk af Faget udarbeide eller dog, i nogle Tilfælder, gjennemsee de Afsnit af Bogen, der ikke ere tagne af Prof. P. Hjorts “Danske Børneven“, som fra 1838 til 1845 har oplevet 4 Oplag. Denne Bog, som er lagt til Grund for nærværende Arbeide, var igjen oprindelig en Bearbeidelse af Wilmsens “Kinderfreund“, der skal være oplagt omtrent 200 Gange, et ganske godt Vidnesbyrd om dens Brugbarhed. Denne danske Bog er nu bleven naturaliseret hos os, idet det Nationaldanske er blevet ombyttet med norske Elementer, ligesom den i det Hele er gjennemseet og rettet samt her og der udvidet eller forkortet, hvorved Bidrag ere ydede af Dhrr. Cand. juris Munch Ræder og Hofmann, Medicineren J. Lie, Cand. theol. J. Moe, Student Asbjørnsen, Studios. mineralogiæ Weiby, Cand. theol. Guldberg, afdøde Prof. Chr. Keyser og Prof. Munch, der har tegnet Norges Kort, hvilket tilligemed de tre andre Korter er lithographeret af Fehr.
Bogens Plan, hvorefter den skulde saa at sige omfatte den hele Tilværelse, fristede naturligviis til at sammendynge en Mængde forskjelligartet Stof, uden videre indre Sammenhæng; men denne Vanskelighed maa uden Tvivl ansees for at være saa vel bestaaet, som Forudsætningen tillod det. Det har tydeligen ikke været Vedkommende om at gjøre at levere en Mængde Data, men at træffe et godt Udvalg af det Interessanteste, Fatteligste og mest Anskuelige. Opfatningen er ogsaa lettet ved hensigtsmæssig Inddeling og ved Forklaring af Kunstordene og andre vanskeligere Udtryk, til hvilke Forklaringer der oftere henvises i det Følgende. I Naturhistorien f. Ex. fremhæves det, der mest afviger fra, hvad Barnet er vant til at see og høre, og som det derfor hidtil har antaget for at falde af sig selv. Derved vækkes Tænkningen og Synskredsen udvides. Barnet er saaledes vant til at spise og sove i hvert Døgn, at gaae med Hovedet opad, Ansigtet fremad o. s. v., men hører nu, at nogle Dyr kunne hjælpe sig mange Maaneder uden Mad eller uden Søvn, at andre gaae og sidde med Hovedet nedad eller gaae med Bagdelen fremad, at nogle Dyr intet Hoved have, at andre have otte Øine, andre nogle hundrede Fødder osv. For ikke at overlæsse Bogen med Enkeltheder behandles f. Ex. ikke mange Arter i Naturhistorien, men derimod dvæles saa meget længere ved Egenskaber, som ere fælles for større Afdelinger af Naturrigerne, saasom Dyrenes større eller mindre Modtagelighed for sandselige Indtryk, deres Sandsers Skarphed og Sikkerhed, deres Evne til at ytre Følelser, til at forsvare sig, til at lære, osv. Beskrivelsen af Arterne er tildeels oplyst med Billeder. I andre Dele af Bogen træder en liden Fortælling oftere til for at anskueliggjøre og befæste det Meddeelte, og disse Fortællinger ere sande, ikke opdigtede; de ere paa een Gang Forklaring og Beviis.
Som Prøve paa Foredraget anføres her nogle Linier af Geographien: (London) er saa stor, at ligesom der i andre Lande kjøre Poster med Breve og Reisende fra en By til en anden, saaledes kjøre der mange Poster inde i selve London fra en Byende til en anden. — Man har beregnet, at hver Morgen vaagne omtrent 30,000 Mennesker i London, uden at vide, hvad de skulle faae at leve af — Man kjører ved Havnen (i Liverpool) ned i Jorden, saa noget over en Fjerdingvei hen under Liverpool, og derpaa snart paa høie Dæmninger over Myrer, snart gjennem Banker med Broer over Hovedet. — Her (i Australien), sige de Reisende er Nordenvinden varm, Søndenvinden kold. Floder løbe indad og tabe sig i store Søer. Dalene ere kolde og ufrugtbare, Bjergspidserne varme og frugtbare. Sommeren begynder der i November og ender først i Marts. Svanerne ere sorte, Krager og Ørne hvide, nogle Frøer blaa. Her findes en Slags Muldvarpe, der have Næb ligesom Andens og Gift i deres Bagbeen. Her findes bevingede Slanger og flyvende Fiske. Poppelen er ikke større end en Busk, Brændeneslen er et høit Træ. De fleste Træer miste hvert Aar deres Bark, men Bladene ere altid grønne. Her findes Træer, i hvis Top der voxer Græs istedetfor Blade, og hele store Skove, som ere graa og ikke grønne.
Fædrelandet er i denne Bog saa vel betænkt, som det efter Planen lod sig gjøre, naar undtages, at dets Historie ingen Plads har faaet hverken som Levnetsbeskrivelser, som Skildring af Hovedbegivenhederne eller som fortløbende kortfattet Udtog. Derved er en anden formeentlig Feil ved Bogen bleven saa meget større, nemlig at det ethiske Indhold er saa lidet. Naturen har man godt af at kjende, men Mennesket, dets Egenskaber og Gjerninger blive dog vel langt vigtigere. Af Poesi findes Intet, ikke engang nogle Nationalsange, og Verdenshistorien indtager kun 43 Sider[1].
Imidlertid maa denne Læsebog uden Tvivl ansees for meget brugbar, saa brugbar, som den alene kunde blive derved, at Udgiveren kjendte mange Forgjængere, tilegnede sig deres Fortrin og blev klog af deres Skade. Ogsaa for Voxne vil den vist findes meget nyttig. Endog studerede Folk ville kunne lære Adskilligt af den eller samle og opfriske, hvad de før vidste; dog er den ikke lærd, men den er mangesidig.
Ovenanførte Theologers Navne maa borge for, at Bogen er christelig skjønt den ikke bærer Christendom og fromme Følelser til Skue i Tide og Utide.
Hr. Nielsens Bog bestaaer af Stykker, der ere samlede hist og her i Litteraturen. Den er deelt i fem Afsnit, af hvilke dog kun det tredie begynder med en Overskrift nemlig “Naturbetragtninger.“ Det første kunde maaskee kaldes Digtede Fortællinger, det andet Historiske Fortællinger, det fjerde Beskrivelser, det femte har til Overskrift, ikke ved Begyndelsen, men over hver Side, Poetiske Fortællinger. I denne Bog udgjør det ethiske Stof den største Part, omtrent 140 Sider, medens 90 Sider ere indrømmede Naturgjenstande og andre dermed beslægtede. Om de digtede Fortællinger kan man gjøre sig en Forestilling efter Overskrifter, saasom: Uforsigtighed, Ordentlighed, Dovenskab, Barnlig Kjærlighed, Artighed Utaknemmelighed Sparsomhed Nøisomhed, Ødselhed, Agtsomhed og Uagtsomhed, Ærlighed. Slige Fortællinger kunne være gavnlige nok. Kun maae de være nogenlunde underholdende; de maae virkelig være Fortællinger, og ikke Skildringer uden Liv og Handling; de maae ikke overfyldes med allehaande velmeente, men kjedsommelige Leveregler. Men disse Feil have mange Stykker i første Afsnit. Fremstillingen er her og der unorsk (Herregaarden, Grevinden, Tyren paa Gaden d. e. i Landsbyen, Hytte istedenfor liden Stue, Skorstenen istedenfor Piben eller Skorsteenspiben osv.) og undertiden mindre naturlig.
En stor Deel af første Afsnit bestaaer dog ikke af Fortællinger eller Skildringer, men af Betragtninger, Noget, som kan være kjært nok for Ældre, men ikke lettelig falder i Børns Smag. Af saadant Indhold ere følgende: Arbeidsomheds Værd, Om Ørkesløshed, af Mynster; Misundelse, af J. N. Brun; Christendommens Indflydelse paa vort Forhold mod Andre, af Wexels; Gudsfrygt, Hvorledes skal jeg forholde mig ved Verdens Dom over Andre, Om Selvforsvar Barnet, efter Bladet for huuslig Andagt, Fædrelandskjærlighed, af O. Maling. Men Elever, der befinde sig paa det Standpunkt, at de tiltrænge og tage tiltakke med Historier om den ødsle Kirstine, den medlidende Vilhelm, den artige Sophie, den uagtsomme Carl, maae gaae og voxe i nogle Aar, for man kan byde dem saadanne Sager som ovennævnte.
Andet Afsnit er i det Hele baade interessantere og fatteligere. Personer og Forhold ere for en stor Deel fædrelandske. Nogen videre Planmæssighed eller Tanke om, af Smaastykkerne at danne et større Hele, har jeg dog ikke kunnet opdage. Tredie Afsnit meddeler derimod noget Heelt, nemlig etslags Billede af Naturen, efter Thonboe, Platou, Riise, Fischer, Krøyer, Asbjørnsen o. Fl. Det Meste af dette Afsnit ville vel de flinkeste Elever i Almuskolen kunne fatte. Men oftere forudsættes noget bekjendt, som jeg ikke har fundet i det Foregaaende. “Lygtemændene ere, heder det f. Ex., ikke Andet end Phosphor-Vandstofgas.“ — Varmen fremkaldes ikke blot ved de fleste chemiske Forbindelser, men ogsaa ved mange mekaniske“. — ¹Oval Cirkel“. Optisk Bedrag“. 45 Grader er Halvdelen af Afstanden mellem Horizonten og Toppunktet“. “67°, 40ʹ ɔ: 67 Grader, 40 Minutter“. Og hvad betyder nu Grader og Minutter?
Fjerde Afsnit kan derimod ikke vel betragtes som Forkortning til Skolebrug af nogen enkelt Videnskab eller Fleerhed af Videnskaber. Det skal maaskee ansees som Tillæg til “Naturbetragtningerne.“ Man finder her: Bjergvandringer i Norge, af Schouw; Nedfarten i Sala Sølvverk, af Molbech, Iishavet, Marikirken i Maridalen, Islands Vulkaner og varme Kilder, efter Billedmagazin for Børn; Jordskjælv, af Bredsdorff; Rjukandfos, af Th. Broch; Guds Priis ved Aarets Ende, af Mynster.
Femte Afsnit indeholder en Deel nationale Sange, samt nogle andre Poesier, tildeels med stærkt iøinefaldende moralsk Tendens, saasom: Strikkevise, Den ulykkelige Smed (der ikke fik den rige Enke, fordi han ikke kunde skrive), Den retskafne Tjenestekarl, Den brave Lovise. Morsomme Stykker findes og, saasom: Hundemordet (Wessel), Konen med Æggene (Andersen), Bonden og hans Søn (Wilster).
Man savner altsaa i denne Bog en vel gjennemtænkt Plan, baade hvad Valg af Stof, og hvad sammes Ordning angaaer. Det er jo ikke nok, at hvert Stykke indeholder noget Sundt og for Læsere af en vis Alder og Modenhed Brugbart. Stykkerne maae tilsammen danne et Hele, og de enkelte Partier maa igjen være samlede og sammenstillede med Hensyn til et eller andet underordnet Formaal. Men skal dette skee, bliver rigtignok Istandbringelsen af en Læsebog ingen let Sag, selv om man nøie kjender Forgjængeres Arbeider her og i Udlandet, og veed af Andres Held og Uheld, hvad der bør undgaaes eller søges opnaaet. Kommer Hr. Nielsen til at besørge en ny Udgave af sin Bog, vil han gjøre vel i at sondre de forskjellige Interesser noget bedre. En Bog paa omtrent 200 Sider vil ikke kunne passe baade for de Ti- og de Femtenaarige, og den Bog, der passer rigtig godt for Almuskolen, vil ikke være ret skikket for Borgerskolen. Det maatte da være, at den var temmelig vidtløftig og at man gav den flere Afdelinger, der kunde bruges hver for sig, som Tilfældet er med Hr. Hjorts Bog.
Begge Bøger ere trykte deels med latinske, deels med gothiske eller norske Bogstaver, og af begge Slags findes igjen baade større og mindre, en Forholdsregel, der fortjener Bifald; Papiret er hvidt og stærkt, og Sværten god, hvilke Egenskaber ere af mere end almindelig Vigtighed ved en Skolebog.
K. Knudsen.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Første Afdeling derimod indeholder næsten blot ethisk Stof; der findes ogsaa nationale Sange samt andre poetiske Stykker.