Nesle (Nelde), giver den et Opkog i Vand, og tager saa den hele Qvast, der nu ikke længere brænder, og vasker dermed Koens Yver og Patter, medens Resten endnu er godt lunken; dette hindrer ikke alene Sprækker og Saar, der let indfinder sig om Vaaren, men det trækker Melken ned, saa de øge deraf, man bør derfor vedblive dermed, saalænge Neslen ikke gaaer i Frø, og vaske dem netop som de skulle melkes; jo mindre og yngre Neslen er, jo bedre er den. Men have de allerede faaet Sprækker, da læges de ikke heraf; da maa man tage Sod under en Gryde, gnide den ud i gammelt Ister, og smøre dermed, hvilket bør atter afvaskes før Malkningen med Neslevand.
93. Opsvulmet Yver.
Man lader Budeien tygge Lakris til det bliver flydende, og smøre denne Sauce over det hele Yver; hjelper det ikke første Gang, saa gjentages det; dog pleier een Gang som oftest være nok.
94. Trommesyge.
bestaaer deri, at Maven svæller ud, saa den staaer i Fare for at revne, og det hænder ikke sjelden, at Koen døer deraf. Et simpelt, men sikkert Hjelpemiddel er at give Koen en Spiseskee tørt Kaalfrø, helst Hovedkaal eller Kaalrabi, og derovenpaa ½ Pægel sød Melk. Efter nogle Minuter begynder den stærkt at rabe, og Maven svinder ind.
95. Rødsyge.
3 Pægle raa Linolie indgives Koen; kan det ikke skee i en Gang, da faaer man give den i flere Portioner saa hurtig paa hinanden som muligt; dette bringer Koen til
