Fløde end af tyk; men ved gjentagne Prøver, der alle gave samme Resultat har jeg erfaret, at man paa hvert BPund Smør faaer 3 Mærker mere ved at skumme Fløden sød, og lade den siden staae ved en Ovn at blive tyk, end af den, der er skummet af tyk Melk. Man indvendte, at om end det samme Qvantum Fløde gav mere Smør, naar den var skummet af sød Melk, saa var det dog ikke fordeelagtigt; thi man troede, at der maatte en større Melkbeholdning til at frembringe den. For at erfare, om dette forholdt sig saaledes, satte jeg 80 Potter Melk hen at blive tyk, og andre 80, der bleve skummede paa den bestemte Tid; begge Dele bleve kjærnede hver for sig, og det viste sig da, at omendskjøndt den søde Fløde var lidt mindre i Maal, saa gav den dog saa meget mere Smør, at Resultatet blev det før nævnte. Naar man nu hertil regner, at Smørret af den sødskummede Fløde bliver fastere, mere velsmagende, og holder sig længere, saa kan Ingen betvivle Fordelen.
Fløden bør ikke gjemmes længe, det er bedre at kjærne lidet og ofte; naar den netop er bleven saa tyk, at Sleven kan staae opret i den, da er den beqvem til at kjærnes; staaer den længere, da vil den let blive ostagtig. Har man saa lidet Melk, at man maa samle længe, eller Tiden ikke tillader at kjærne, da kan man komme nysiet Melk i Fløden, og lade den staae til den atter bliver tyk. Forholdet maa ikke overstige ¼ Melk mod Fløden. Naar man saaledes kjærner i beleilig Tid og Kjærnen skylles med varmt Vand om Vinteren og med koldt om Sommeren,
