af Sommeren gaaer da hen inden de faae Huld paa sig, og øge i Melken, hvorimod de, der ere velfødede øge strax. Man bør tilsee, at de ikke faae for store Portioner af Gangen, for ikke at trække Foderet ned under sig; men give dem lidet, og derimod 5 a 6 Gange om Dagen; 2 Gange bør de have Sørpe og mindst 2 Gange Vand. Hvor man kan have Vandrender, saa de kunne drikke efter Behag, er det langt bedre.
Ringene, hvori Melken sies, bør enten være af Steentøi eller af haardt Træe, som Eeg eller Birk, for at Melkens Fedme ikke skal trække sig ind i den løse Veed; de bør være flade, og man maa ikke sie mere end 1 ½ a 2 Tommer høi Melk i dem. Sier man mere, da skyder Melken forholdsviis mindre Fløde. Efter flere Prøver er seet, at man faaer ½ Pægel Fløde mere af 12 Potter Melk ved at sie denne i 4 Ringer, end om den var siet i en eller to.
Steenringerne især bør om Vinteren overskylles med vel lunket Vand, og om Sommeren med koldt, førend Melken kommer i, og kan man nogenlunde passe det, da er 9 a 10 Graders Varme efter Reaumur den bedste for Melken at skyde Fløde i. Ringerne maa briskebages mellem hver Gang de bruges. Melken bør henstaae uskummet saa længe den i den omtalte Varme kan holde sig sød, men naar den begynder at blive det mindste syrlig, maa den skummes strax; thi da ophører den at skyde Fløde, og den sure Melk tærer paa Flødens Fedme. Jeg har selv nødig villet troe, at man fik mere Smør af sødskummet
