over med reent varmt Vand; deri bliver Tøiet staaende til det skal skylles. Medens den ene Pige passer Bøgen, vaske de andre Blaaklæderne og Uldtøiet; couleurede Klæder bør ikke vaskes i grøn Sæbe, endnu mindre i hjemmekogt, men i Stangsæbe, der er opløst i Vand. Til alt grønt eller blaat Tøi er det godt at komme lidt Salt i Vandet; det styrker Farven. Violet Tøi, der er falmet, kan opfriskes ved at koges i Hvedeklid og Vand, naar det er reent og tørt, men det hjelper ikke at komme Kliden i det Vand, man vasker med. Til rosenrødt Tøi er det godt at komme Edikke i Vandet, dog vil det heraf blive mere violetagtig. Alt hvad der er høirødt bliver violet i Lud.
Er der Fedtpletter paa Tøiet, da maa disse vaskes nogle Gange over med koldt Vand og Sæbe inden der kommer varmt Vand paa.
Uldtøi er vanskeligst at vaske, da det saa gjerne vil krympe og blive guult; den bedste Maade er at tage den hvideste Stangsæbe, helst den der er blandet med Soda, skjære den meget tyndt og koge den ud i Vand; heri kommes endnu lidt Soda, der holder Tøiet hvidt, men det maa ikke overdrives; thi af for megen Soda bliver Tøiet skjørt. Uldtøi maa gnides saa lidet som muligt, for ikke at blive vadmelsagtigt; derfor bør man heller ikke lade det blive meget smudsigt. Man maa have meget Vand, og fordele det i 2 store Baljer; heri slaaer man Tøiet frem og tilbage, saa at Vandet skummer stærkt, først i den ene Balje, saa i den anden, for at ikke alt Vand
