dette lader man størkne paa Vandet, og gjemmer det til Sæbe eller en anden Støbning.
Dersom man ønsker, at Lysene skulle ligne Formelys, det vil sige, være næsten lige tykke i begge Ender, da frembringes dette ved at dyppe dem 2 Gange hurtig paa hinanden for hver Gang de støbes over; men da bliver Arbeidet næsten dobbelt saa seent, ikke alene for den Tid, der medgaaer til at dyppe dem ned, men fordi de smelte nedentil, og saaledes blive saa meget senere tykke. Det er bedst blot at dyppe nogle saaledes til Stadslys.
Til Veger er Bomuldsgarn baade billigst og bedst; man regner almindelig en Mark til 3 BPund Talg, dog beroer dette paa hvor tykke eller smale, man ønsker Vegerne. Af tykke løse Veger brænder Lysene bedst og klarest, men af tynde ere de drøiest, dog maa dette ikke overdrives; thi da rinde de. Garnet maa spindes grovt og løst, og det maa vaskes og tørres vel, før det bruges. Det er ogsaa godt at lade Vegerne hænge en Tid i Varmen at tørres efter Dreiningen; thi jo mere man kan faae Alt tørret, der hører til Lys, jo bedre brænde de; i modsat Fald vil de let sprage. Man indretter en Fjel med en smal fast Stok i den ene Ende, afmaaler Længden, som man ønsker Lyset skal have, og banker en Tellekniv ned der. Herom snoer man Garnet, og afskjærer det med Kniven for hvert Hundrede. Et Spid bindes fast til Ryggen af en Stol, herpaa hænges et saadant Hundrede af Traade, og saa tager man 2 a 3 dobbelte efter deres Tykkelse, indgnider dem med lidt reen Talg,
