76. Inddeling af Tiden.
Da Intet tager snarere Skade af langvarig Behandling end Madvare, saa bør man ikke spare paa de nødvendige Folk til Hjelp i Slagtning, og ligeledes benytte sin Tid vel, for at det kan gaae hurtigt.
Jeg antager, at man har slagtet 3 a 4 Nød og et Sviin, saa maa man den første Dag efter at have hugget op og nedsaltet, faae Rullerne syede, skjære Isteret, der lægges i Vand, komme Gryn i Blodet, og endda see at skjære saa meget Kjød, at et Par Karle kan begynde at hakke tidlig næste Morgen; thi det er altid paa Hakningen man maa vente. 2 Piger have nok at bestille denne første Dag med at reengjøre Tarme og Vomme, og kan de faae en Tredie til Hjelp, da behøves det vel. En Karl maa hjelpe Slagteren ved Ophugningen, og kan siden skolde Muler og Been og slibe Knive.
Anden Dag.
sættes Kraften over i Kjøkkenet, og de udvendige Piger have Forvællingen paa i Bryggerhuset, samt skifte Vand paa Tarme, Indmad og Ister.
Da er 2 Piger fuldkommen nok til det Udvendige; den der passer Forvellingen kan sye Pølseskindene, og den Anden kan skjære Halsekjød og Indmad. Undertiden kan denne faae Tid til at afløse en Karl med Hakningen, hvis han kan begynde at støde. Fløde og Melk til Knadning maa koges denne Dag. Selv maa man om Morgenen begynde at skrabe og skjære Kjød for at kunne begynde Stødningen om Eftermiddagen, siden skjærer man