den bliver varm; man gjør bedst i at varme Bollen først med hedt Vand.
48. Cardinal.
Baade den gule og den hvide Skal tages vel af 4 Pommerantser, hvorpaa de overskjæres og sættes tilligemed en Smule tyndt guult Skal i en Flaske Graves, og staaer til næste Dag.
1 ½ Pund Raffinade koges i ½ Pot Vand; naar dette er afskummet, klart og ganske koldt, kommes det i Vinen tilligemed 2 Do. Flasker Graves og 1 Flaske Madeira. Dette kan gjemmes vel tilproppet paa Flasker, men naar det skal bruges, kommes en Flaske Champagne, der er bragt i god Brusning, deri, og da serveres det saa snart som muligt. Dette er en meget kostbar, men ogsaa meget velsmagende Drik. Simpel Cardinal laves som Biskop, blot at man tager Rhinskviin istedetfor Rødviin.
49. Limonade.
¾ Pund hvidt Sukker koges med 1 Pot Vand til det er skummet og klart; naar det er koldt, kommes deri Saften af 2 Citroner og en Flaske hvid Viin. I Mangel af Citroner kan tages hvid suur Ribssaft.
50. Skrub.
3 Pægle Vand koges med ½ Pund Melis eller lyst Puddersukker, 1 Pægl Cognac og lidt Caneel; deri heldes en Flaske Rødviin, der ikke maa koge. Man tager det af Ilden, naar det netop er ved Kog. Den serveres varm.