end Vox, gjør samme Gavn, nemlig at hindre Sengeklæder fra at give Støv fra sig, og er langt bedre for Varene, naar de skulle vaskes. Det lugter vel stærkt af Sæben i Førstningen, men naar de luftes godt efter Gnidningen, før man har Fjær i, saa er det ikke værre end Vox. Somme lave en Røre af guult Vox opløst i kogende Vand og jevnet med Hvedemeel, hvilken Røre bliver paasmuurt med en Malerkost, men dette vil let sees på Retten, naar det ikke er paastrøget med desto større Forsigtighed; det smuldres af ved Brug og lægger sig i Fjæren som Støv, og saadanne Dyner ere meget udsatte for Beskadigelse af Rotter og Muus, naar de ligge i øde Værelser.
Til Overdyner bruger man ingen Smørelse, men det er godt at have et Undervar af Scherting, for at det øverste Var lettere kan aftages og vaskes. Til Gjestesenge bruges meest Duun, og 7 a 8 Pund er da passende til en Dyne paa en dobbelt Seng.
618. Duuntepper.
Man syer det yderste Betræk i Striber, der ere et Qvarteer brede, og sætter imellem enhver saadan Aabning et bredt Bændel eller en Tøistrimmel af en Fingers Bredde efter Indbretningen. Dette maa syes med Kastesøm, men ikke trækkes. Af Scherting syes lange Poser, der passe til disse Huller, men som hellere maa være rundelig vide, end for smale, da det er stygt, naar der skulde blive tomme Rum i Overtrækket. Er Teppet 2 ½ Alen langt, saa er 24 Lod Duun passende i hver Pose, og dette bliver 6 Pund
