Fjær eller Duun af Gangen, og rører sagte deri med den bare Haand, til Fjæren er gjennemlunket. Da svæller den ud og bliver som ny og levende. Alt Gruus og Sand, som er i Fjæren synker tilbunds i Gryden, dette afbørstes for hver tredie eller fjerde Gang. Man maa have et Foustage ved Siden af Gryden, foruden det Fjæren er i, for at tømme den rene i. En Dyne seer næsten dobbelt saa tyk ud efter denne Operation, og Varet vaskes da med det samme.
618. Dynevar.
En Underdyne maa være 2 a 3 Qvarteer længere end den Seng, hvortil den skal høre, Sengen maalt indeni, og mindst ½ Alen bredere end Sengen; thi dette tager Fylden op, og det er godt, naar Dynen kan lægges lidt op imot Sengens nederste Ende. Til Underdyner bør man vælge Liinbolster, da Bomuldsbolster saa let vil revne, naar Dynerne skulle vendes i Sengen. Til Hovedpuder derimot – især til de øverste, hvori man har Duun eller fiin Fjær – kan Bomuldsbolster bedre gaae an, ja næsten være ligesaa tjenligt. Alle Hjørner paa Puder og Underdyner besyes med semsket Skind.
Alle nye Var maa gnides paa Vrangen, før Fjæren kommer i, enten med guult Vox eller med gul Stangsæbe, dog undtager man den øverste Hovedpude. Er det Vox, da maa Stykket, hvormed man gnider, varmes ofte, Sæben er det ikke nødvendigt at væde. Den er billigere
