det saaledes er ganske skjult, hænges det op paa en Stok, og man tager et nyt. Naar Fedet vil størkne, maa det varmes, man ikke komme for varmt paa Æblet. Æblerne bør, naar de ere tørre, omvikles med Papiir og nedlægges i en Kasse. Naar man da vogter dem for Frost og Varme, troer jeg med temmelig Vished at turde sige, at man finder dem uforandrede igjen, endskjønt jeg ogsaa herpaa kun har gjort er Forsøg, da det er en egen Opfindelse, der først for kort siden er faldet mig ind, og hvortil jeg blev ledet ved den Tanke, at jo mere fedtagtig Æblets Skal er, jo bedre bevares det, og at jo mere man kan hindre Luftens Paavirkning, jo sikkrere ere de fleste Ting for Bedærvelse. Af 4 forskjellige Slags Æbler, hvoraf jeg oversmurte 2 af hver Sort, fandtes Intet, der var forandret, men de vare heller ikke blevne bedre af Smag, end da de toges af Træet, hvilket ellers er Tilfældet med nogle af disse Sorter. Fedtet kan afpilles i hele Stykker og bruges lige godt til Lys, og da man om Høsten ikke har saa vanskeligt for Faaretalg, saa er det blot et Udlæg. Æblet gnides med et tørt Klæde efter Talgen er taget af og dets Udseende er lige smukt. Kun et af disse Æbler havde faaet en Talgsmag, der dog var ubetydelig; enten har Talgen været for varm, eller det har havt et tyndere Skal.
609. Blandede Bemærkninger.
Om Liin.
Man kan præparere uhæglet Liin, saa at det bliver meget blødere, og altsaa kan spindes finere end ellers.
