Naar det atter koger, tages det af, og man vedbliver at røre, til det er koldt. Man kan gjerne komme 3 a 4 Skeer Flødeskum ovenpaa og røre den sagte omkring. Da tages ogsaa et Par Lod Sukker med i Vinen. Denne Portion er omtrent dobbelt saa stor som den Forrige.
Viin-Crem No. 2.
18 Æggeblommer, ¾ Pund Sukker, 1 Flaske god Hvidviin, ½ Lod Caneel, Skallen af en Citron og en Theeskee udrørt Stivelse faae et Opkog under stadig Omrøren. Naar det tages af, kommes en Theekop kold Viin i, og man vedbliver at røre, til det er koldt.
Viin-Crem No. 3. eller Rødviins-Crem.
1 Pot raa tyk sød Fløde, 1 Pund stødt Raffinade, Saft af 6 og reven Skal af 2 Citroner samt 1 Pot god Rødviin røres tilsammen i en Krukke, hvorpaa det staaer tildækket i 12 Timer; derpaa pidskes det stærkt saa det skummer vel, da staaer det atter et Qvarteerstid for at Skummet kan fastne. Dette aftages og kommes i smaa Kopper, hvori det serveres, eller paa et dybt Fad. I sidste Tilfælde spises Pledskener til. Af Kopper bliver mellem 40 til 50. Ikke probeert.
576. Vanille-Crem.
Til 2 Potter god sød Fløde tages 1 Pund Sukker og 24 Æggeblommer. En halv Stang Vanille stødes grovt og kommes i en Lærredspose, hvori den udkoges i lidt sød Melk, der sies i Fløden. Æggene pidskes først vel, derpaa med Sukkeret og Fløden, saa sættes det paa Ilden og man rører stadig deri, til det koger, ligeledes siden til