saaledes at man seer at faae det paa Siden af Tallerkenen og tager det op i Hviden med Kniven; da falder det mindre ned, end naar det drysses paa Overfladen. Sukkerets Vegt kan ikke bestemmes; thi det beroer meget paa Hvidernes Fasthed og endnu mere paa den Behændighed, hvormed det drysses i. Meget Sukker er godt, men saasnart Hviden begynder at blive det ringeste blød, maa man standse dermed, og skynde sig med at faae den lagt paa Plader, hvorpaa lægges Papiir. De lægges i høie Klatte med en Desertskee, og indsættes først 2 Timer efter Brød er udtaget. De tørres længe, men bør kun være lysegule. De serveres ofte til Crem. Æggehvider, hvori der er kommet lidt med af Blommen, eller som have staaet paa et varmt Sted, nytter ikke hertil.
530. Opblæst Sukker.
1 Pund meget fiint sigtet Sukker og 4 fiinstødte bittre Mandler opjevnes med 1 Ægghvide, der er slagen i Skum; heri kan ogsaa, om man vil, kommes fiin reven Chocolade, eller reven Citronskal. Dette bliver til en tyk Deig, hvilken man maa udklappe paa en Fjel med Fladen af en Kniv og udskjære i smaa Figurer, der med Forsigtighed føres fra Fjelen paa Papiir, der lægges paa Pladen. Der bør være Flere om dette Arbeide, da det er temmelig seent, og de ikke taale at staae længe færdige. Det indsættes strax efter grovt Brød er udtaget, og pleier at hæve sig godt.
531. Marseller.
Man dypper Raffinadestykker i Vand, som til Syltning,
