517. Vafler No. 1.
En Pot sød Fløde slaaes godt med 3 Lod Sukker, reven Citronskal og 18 Lod Meel. Naar Røren lægges i Jernet, maa man see til, at alle Huller ere dækkede. Jernet maa smøres godt i Førstningen. Alle Vafler spises varme, og man lægger dem ikke paa hinanden paa Fadet, medens man steger, men reiser dem op nær ved Ilden mod en Rullestok, eller et reent Stykke Ved, der sættes fast ved den Spekefjel, hvorpaa Vaflerne staae. Af denne Portion bliver omtrent 18 Stykker.
Vafler No. 2.
En Pot Suur Fløde pidskes med 4 Lod Sukker, heri kommes ½ Pund Meel og 4 stive Æggehvider. Hvis Fløden ikke er rigtig tyk, er det bedst at tage Skummet af den, medens man pidsker, komme Melet i det Tynde og røre Sukkeret i tilsidst, derpaa Hviderne; men er Fløden god, saa skilles den ikke til Skum. Heraf ogsaa 48.
Hævede Vafler No. 3.
En Pot Mælk lunkes med 1 Mark udvasket Smør og et Par Theeskeer Sukker. Heri kommes 1 Pund godt Hvedemeel, lidt Caneel, 8 Æg der pidskes og hvoraf lidt kommes i af Gangen og 1 ½ Skee renset Gjær. Røren hæves i en Potte som til Munker, og steges som de Øvrige. Portionen er ogsaa omtrent den samme.
Vafler No. 4.
1 Pund udvasket Smør røres til Fløde med et Par Skeer hvidt Sukker, deri røres 6 Æggeblommer, 1 Pund Meel og 1 Pot Melk, der lunkes til nysiet Melks Varme.