endelig have gode Mandler, der ikke ere olieagtige; thi da ere de tunge, og hæve sig ikke, men synke til Bunden, og gjøre Kagen raa. Det steges som det Forrige, men kan ogsaa koges som Budding. Hverken dette eller noget Sukkerbrød har godt af at gjemmes længe.
474. Corinde-Sukkerbrød.
1 Pund udvasket Smør og 1 Pund fiint Sukker arbeides sammen med en stærk Træskee, til det bliver som en Fløde; hvis man har et glat peent Træfad, er det bedre til dette Brug end et Steenfad. Heri kommes ½ Pund Corinder, der ere vel vaskede og tørrede, 16 slagne Æg, lidt af Gangen, og ¾ Pund fiint Hvedemeel. Steger man det i en stor Kobberform, da maa det indsættes 10 Minutter efterat grovt Brød er indsat; man levner en Aabning imellem Brødene, ikke for langt frem; det kan da staae til Brødet udtages. Man kan ogsaa ilde Ovnen paany, og da bør den være som til fiint Brød; thi den holder sig længere varm ved at være ildet 2 Gange, og kan derfor være lidt mindre hed. Bruger man smaae Forme, der maa sættes paa Plader, da maa Heden alligevel næsten være som til fiint Brød. De staae kun i Ovnen 1 ½ Qvarteer eller ½ Time.
475. Krumt Sukkerbrød.
Man lægger 12 Æg i den ene Vægtskaal og Sukker i den anden; derpaa borttages 3 Æg, og saa veier man Meel mod de 9. Sukkeret stødes og Røren tillaves som til det andet Sukkerbrød med fransk Brændeviin og Citronskal. Pladerne maa smøres vel med udvasket Smør;
