Det er ellers ogsaa her bedst at klippe Papiirmønstre, og lægge dem ud over Kageleven, for at see hvad man faaer, da det er bedre at skjære de Mindste sidst. Kagerne steges hver for sig, efterat Brød er taget ud, og de maa ikke blive brune. Naar de ere kolde, bestryges de med stivt Syltetøi, men ganske tyndt; derpaa lægges de paa hinanden, og saa bestryges det hele Taarn med Ising, hvori strøes fiinskaarne Mandler, medens den endnu er vaad, og ligeledes couleuret Strøsukker, hvis man har det; derpaa sættes den ind at tørres som de Øvrige. Formedelst Syltetøiet kan den ikke, som Krandsekagerne, gjemmes flere Dage, men dog Natten over.
470. Krandse-Kage dannet som Kurv.
Til denne skjæres ikke Mandlerne, men stødes, dog ikke for fine, og Deigen tillaves som Makrondeig, men ikke for blød af Æggehvide. Sukker tages efter Vægt som Mandlerne. Papirsringene klippes saaledes, at 4 a 5 gaae lidt indenfor hinanden opad efter Kurvens Størrelse. Da det ikke er smukt, at Ringene ere flade under, saa udruller man Deigen med Hænderne, som til Kringler, og lægger dem paa Papiret, der maa være smurt med hvidt Vox. De blive alligevel lidt flade paa Undersiden, men naar de lægges paa hinanden, sees det neppe. Til Hank og Øren vilde det derimod see stygt ud, om den ene Side var flad, derfor steger man dem i to halve Dele, og sætter dem sammen med brændt Sukker. Papirerne dannes, eftersom man vil have Hanken høi til; de paasættes ogsaa Kurven med brændt Sukker, men man
