Kant, og en lignende 3 Fingre indenfor, hvorpaa den anden Skive skal hvile; man maa ogsaa lægge en liden Ring af samme Høide i Midten, for at den ikke skal synke ned af sin egen Tyngde og knækkes. Saaledes behandles ogsaa den anden Skive, men paa den tredie lægges kun en Rand om Kanten, og forresten Ruder over hele Fladen. Naar Kagerne ere udpyntede, er ogsaa Ovnen afkjølet nok til at stege Makrondeigen, der kun maa langtørres, og ikke blive bruun. Naar Tærten skal bruges, lægges Skiverne paa hinanden, og den øverste pyntes med stivt rødt Syltetøi i hver Rude; ogsaa paa Kanterne mellem de to Mandelrender lægges Syltetøi i passende Afstand. Til en stor Kage med 3 Afsatser gaaer omtrent 3 Mark Meel til Butterdeig og 3 Pund Mandler til Beklædning. Den kan ogsaa laves med to Skiver, og da faaer den anden Ruderne. Til denne, saavelsom til andre flade Kager, kan man skjære 4 lange Spidser af Butterdeig, hvori bør arbeides 1 Æg og lidt mere Meel; de maa være aldeles lige, og naar de ere stegte, belægges de med en Rand af Røren. Naar Kagen anrettes, sættes de paa hver sin Side af dens 4 Kanter, mellem de yderste Mandelrender, og støttes mod hverandre oventil. Man kan ogsaa stege en liden Krands af Mandelrøren, og sætte over den i Toppen, for at de kunne holdes bedre sammen. Førend denne er kommen heelt ned, kan sættes nogle Blomster mellem Spidserne. Krandsen holder det Hele sammen, og det seer pynteligt ud. Naar der er 3 Lag, kan den ikke bære Spidser.
Side:Winsnes 1845.pdf/322
Utseende