Tings Indsætning; thi der kan Heden ikke forandres, og det, som engang er kommen der, maa blive derinde. Endskjønt der under Bagning er sagt, hvormange Stykker Veed, der skal ilægges til Brød, saa kan dog Veedens større eller mindre Tørhed, og Maaden, hvorpaa den ilægges, gjøre nogen Forskjel, og derfor vil jeg nævne flere Kjendetegn paa en passende Hede. Man kaster tørt grovt Rugmeel ind i Ovnen; bliver det hurtigt sort, og derpaa gloende, saa er den for heed, endog til Brød, og maa bie en Stund. Melet maa ligge 2 a 3 Minuter før det bliver sort. Til finere Ting kan man probere den med en halv Æggeskal, der vender Ydersiden ned; naar den bliver langsom guul og derpaa bruun, kan Hvedebrød indsættes, og derefter rette mange Kager sig i Opskrifterne. De fleste Bagerovne have den Feil at stege mere over end under; det kan nogenlunde ændres derved, at man ilder Ovnen vel, lader Gløderne ligge at hede Bunden til de sortne, medens Stenen staaer aaben oventil; den kan ogsaa staae aaben en Stund efter Indsætningen. Men kan en passende Hede opnaaes uden dette, da hæver Alt sig bedre med lukket Spjeld. Til alle Sorter Bakkelser, der skulle hæves, saasom: Butterdeig, Sprutbakkelse, Vandbakkelse o. fl. maa man bestræbe sig for at faae saa fiint og godt Hvedemeel som muligt; man vinder ikke alene i Smag, men i Mængde. Kan det ikke erholdes, da er det klogere at vælge andre Sorter Bagværk. Tørre Kager, saasom: Wienertærte, Fire Spesies, Spidsekage o. fl. kunne blive gode med simplere Meel, endskjønt de ogsaa
