koge dem i Potte, og de ogsaa af den lange Kogning faae en Slags Bitterhed, saa er det bedre at knuse Bærrene, og vride dem raae, lade Saften faae et godt Opkog i en Syltekjedel, og saa klare den gjennem Uldposen. Siden behandles den som Ribssaft Nr. 1. Til Supper er det maaskee ligesaa godt at have Saften kogt med Sukker; men den gjæres lettere, og den har ikke saa mild og behagelig Smag til Rødgrød, kolde Buddinger o. fl., derfor bør man lave nogle Flasker paa denne Maade at gjemme længst.
Nr. 2.
Den klare Saft koges med ½ Pund lyst Puddersukker eller knuust Melis til hver Pot, skummes vel og kommes kold paa Flasker, der proppes. Vil man koge Saften paa Flaskerne, og proppe dem varme, da er denne Maade ligesaa god til at holde sig.
450. Bringebær-Ædikke.
Bærrene knuses og hensættes i en Steenpotte. Til hver Pot Bær tages ½ Pægel Edikke, der heldes over Bærrene, og staae Natten over. Derpaa afvrides Saften, og koges med 1 Pund lyst Puddersukker til hver Pot Saft. Den kommes kold paa Flasker, der proppes vel, men ikke harpixes. Bringebær-Edikke holder sig endnu bedre end Saft, og til Supper er den meget god for dem, der ikke have Modbydelighed for Edikkesmagen, men til Fromage og saadanne Ting bør den ikke bruges.
451. Blaabærsaft.
Den kan koges simpelt med 1 Pund Sukker og ½ Pægel
