derpaa til hver Pot klar Saft ¾ Pund lyst Puddersukker, hvormed den atter koges i en Syltekjedel, og skummes vel. Den kommes kold paa Flasker, der proppes og overbindes med en Blære, saa at det naaer over den øverste Ring af Flasken. Alt hvad der er sødt, fryser ikke; derfor behøver disse Flasker ikke at staae i Kjælderen, undtagen det koldeste af Vinteren. Den gammeldags Maade, at lade Ribssaften gjære raa til den bliver klar, er vel ligesaa sikker, som at koge Bærrene først, men det giver Saften en stram Viinsmag, der ikke er behagelig, og som udfordrer mere Sukker.
Nr. 3.
Velmodne Bær pilles fra Stilkene, og kommes paa et Anker, der er vel briskebaget og skyllet med fransk Brændeviin. Det fyldes fuldt paa en Haandsbred nær af Bær, og man ryster derpaa for at de skulle synke sammen. Derpaa skjænkes en heel Thekjedel kogende Vand paa Ankeret, dog passer man, at det ikke bliver fuldere, end det var af Bær; Vandet rummes alligevel mellem Bærrene. Det ligger med løst Spunds 2 Dage, og spundses derpaa bedre. Det maa ligge urørt en Maaned, siden kan Saften aftappes paa Flasker, der korkes vel; men man kan ogsaa lade den blive paa Ankeret, og tappe deraf, naar man vil. Naar der ikke er mere Saft, kan man endnu engang skjænke en Kjedel Vand paa, og lade det ligge 14 Dage; man erholder da en tyndere Saft, men klar og reen. Den første Saft er meget god, og denne nemme Maade vilde maaskee være den bedste, hvis
