Krukke, og de smaae knuses og vrides til Saft, der heldes raa over. Man tager et Stykke Lærred, der klippes efter Krukkens Aabning, lader det gjennemblødes af fransk Brændeviin, og tørres. Derpaa smelter man reen frisk Nyretalg, og naar den er halvstørknet, smører man den tykt paa Kludens ene Side. Naar det er ganske koldt, lægges den over Multerne med Talgen opad, og saa overbindes Krukken med Blære, og derpaa med Papir. Naar man skal bruge dem, finder man tyk Mugge paa Kluden, men naar den forsigtig optages, ere Multerne lige gode. Er der mere i Krukken end der bruges en Gang, da maa man vogte sig for, at der kommer noget Ureent paa Kludens underste Side. Det allerbedste er, at tage ny Klud.
443. Tyttebær.
behandles som Multer, men behøver ingen Klud over sig; man lader dem blot staae med en Talerken over sig i 14 Dage, for ofte at røre Saften op, da Bærrene gjerne vil flyde ovenpaa, og blive tørre.
444. Tyttebær med Æbler.
Man kan enten koge skrællede opskaarne Æbler og hele Tyttebær sammen, og komme Sukker deri efter Behag, naar det er kogt tilligemed Nelliker og smaa Kaneelstykker. Men de Fleste synes bedre om, at Æblerne ligge hele i Soucen, og see lyse ud. Man deler dem da blot i 2 Halvdele, tager Kjærnehuset ud, og giver dem et godt Opkog i Vand. Til 1 ½ Pot Tyttebærsaft tages 1 Pund Puddersukker, der koges og skummes; heri kommes
