Hopp til innhold

Side:Winsnes 1845.pdf/302

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

et bedre Udseende. Smaa unge Bønner og Gulerødder bruges hertil; Gulerødderne maa da tages medens de ere smaa, lægges i Saltvand, og siden gjemmes i Edikke til man sylter. Vil man have Dyl paa, da lægges den i Krukken uden Præparation. Man skal kunne bevare Agurker blot ved at lægge dem i kold Edikke med Cajennepeber i, efterat de ere optagne af Saltvandet; men dette har jeg ikke forsøgt, da jeg har hørt det, efterat Agurkerne vare syltede.

441. Asia Nr. 1.

Hertil tages de største Agurker, der dog ikke maa være modne; de skrælles tyndt af, og kløves langsefter, Kjærnerne med det, der omslutter dem, udtages med en Sølvskee, og saa syltes de med heel Peber, fiinskaaren Ingefær, heel Senep og lidt Salt. De sammenbindes med Traad, og koge op i Edikken, der heldes varm over dem.

Asia Nr. 2.

Agurkerne skrælles og kløves, Indmaden udtages, og saa ligge de i Salt 12 Timer, vendes, og ligge atter 12 Timer. Man lægger dem i Krukken, for at maale, hvormeget Edikke der behøves til at staae over dem. Denne koges med ¼ Pund hvidt Sukker til 1 ½ Pot Edikke, smaa Løg, smaa Stykker af Peberrod, og lidt Cajenne kommes i, men kun de Første koge. Det heldes varmt over Agurkerne, der ikke skyldes. En Theeskee Salpeter kommes ogsaa i for at gjøre Agurkerne grønne.

442. Multer.

De største hele Bær pilles fra, og kommes i en