435. Hele grønne Blommer.
skoldes i hedt Vand, og faae et Opkog i Edikken; de kunne koges uden at skoldes, hvis Skindet er fiint; da maa de ikke koge op, men blot røres om i Kjædlen, og optages før den koger.
436. Løg.
Man afpiller alt løst Skal, og koger Løgen halvmør i Vand; derpaa faaer den et Opkog i Edikken.
437. Græskar.
Græskarret deles, det Indvendige udtages, og saa skjæres det i passende Stykker. Paa hvert Stykke udskjæres den grønne Skal i pene Figurer; de koges møre i Vand, og tørres vel; Edikken heldes over naar den er bleven kold, og man maa have noget til at holde dem nede i Soucen med; thi den væsentligste Grund til at de bedærves er, at de flyde op. Undertiden bliver Soucen noget mat af det Vand, der trækker sig ud af Græskarrene; man maa da koge den op med mere Sukker, og helde lidt raa Edikke i, naar det koger. Man kan ogsaa koge Stykkerne mindre i Vand, og lade dem faae et Opkog i Edikken; men deraf blive de ofte haarde.
438. Portulakstilker.
Man skjærer Stilkene af i passende Længde, omtrent ½ Qvarteer; de haarde, træede bortkastes, og Store og Smaae adskilles fra hinanden. De bindes i smaae Bundte, hvoraf de tykke Stilke kommes en Stund før i Vandet, end de smale, og koges møre i Vand. Man lægger de Store under og de Smaae øverst i Krukken, og Edikken heldes varm over dem.
