over. Den maa opkoges om nogle Dage, og atter komme kold paa. De see smukke ud, og ligne lyse Moreller af Smag.
425. Syltet Ingefær.
Hvid Ingefær, der er fiin og glat, bankes først en Stund for at man kan see, om den er træet; saadanne Stykker borttages, men de gode veies og lægges derpaa i koldt Vand i 24 Timer. Derpaa gjøres en kold Støbelud, det vil sige, Asken koges ikke i Vandet, men staaer i koldt Vand og trækker ud. Det maa være meget god Aske blandet med lidt Potaske og Kalk; naar den er stærk, saa den føles glat under Fingrene, sies det Klare af, og deri ligger Ingefæren, til den er blød at føle paa; da vandes den i 8 Dage, og Vandet maa byttes hver Dag. Nu veies Sukker, 1 Pund mod hvert Pund Ingefær. Det koges klart som sædvanligt, og saa koges Ingefæren deri til den er saa mør, at den kan gjennemstikkes med et fiint Halmstraa. Det heldes op tilsammen, men overbindes ikke, før det er koldt.
426. Ingefær-Pærer.
Store, gode og næsten modne Pærer skrælles tyndt, kløves i To, og Kjærnehuset borttages. Til 1 Pund Pærer tages 1 Pund Raffinade, der koges klar; deri kommes 2 Theeskeer fiinstødt Ingefær til hvert Pund Sukker; den maa skrælles før den stødes. Naar den er vel skummet kommes Pærerne heri, og koge til de ere møre og see klare ud; da optages de, Soucen koger en Stund til, og heldes kold over.
