Hopp til innhold

Side:Winsnes 1845.pdf/291

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

417. Hele Moreller.

Naar disse skal syltes med Stenene i, behandles de som Bringebær, kun at man først overgyder dem med god Armagnak, og afryster denne i et Dørslag, før de lægges ud over Fadet. De kunne komme i Krukken, naar Saften opkoges anden Gang, dog maa den heldes kold over. Faste, kjødfulde Moreller ere de anvendeligste hertil: thi de løse, saftige svinde ind, og blive blot som et Skind om Stenen. Man behøver ikke at tage noget Sukker med i Opkogningen, da Moreller med Stene i ere tunge i Vægt, og man altsaa faaer rundeligt Sukker.

418. Sorte Kirsebær.

Stenene pilles ud af Bærrene, vaskes, tørres og knuses lempelig, saa at Kjærnerne blive hele; disse tages med, og da først veies det med Sukkeret. Dette behandles som sædvanligt; naar det er klart, kommes Bærrene deri, faae et godt Opkog, skummes, og optages i Krukken. Saften koger nogle Minuter bagefter, og naar den er kold, kommes den paa Bærrene, og røres om med dem. Undertiden kan man slippe at koge denne Saft om igjen, men som oftest maa det skee, og da lader man den atter blive kold, inden den heldes over. Moreller, hvoraf Stenene udtages, behandles paa samme Maade. Naar Kirsebær ere bestemte til at bruges til Saftsuppe, syltes de ligedan, men med Puddersukker: man maa da tage den Saft, der flyder af Bærrene ved Stenenes Udpilling, til at væde Sukkeret med, og veie dette rundeligt.