412. Ribs-Marmelade Nr. 1.
Modne Ribs, der bør være indsankede samme Dag, pilles af Stilkene, kommes i en Steenpotte, der sættes i en Gryde med koldt Vand, og dækkes med en Talerken eller Laag, og koger der til Bærrene see skrumpne eller hvidagtige ud. Da opheldes de i en tæt Flonelspose, der bør være lidt tøvet; denne ophænges paa et roligt Sted, og Saften løber klar af. Naar Sukkeret er kogt tykt og klart, kommes ½ Pot Saft i til hvert Pund Sukker, og koger, til man seer en Draabe blive stiv, naar den heldes paa en Talerken. Det maa skummes vel, og vil man have det i Kopper, da vædes disse med varmt Vand, og hvælves en Stund før Saften kommes i. At koge et Stykke heel Vanille med Marmeladen gjør den mere velsmagende; det er ogsaa godt til flere Sorter Syltetøi, og Vanillen kan skylles, tørres, og siden bruges til Kager.
Nr.2.
Sukkeret stødes fiint, og kommes i samme Maal kold raa Saft; det røres uafladeligt i 3 Timer fra samme Kant, ligeledes fra det sættes paa Ilden, til det koger op. Der bliver en Mængde Skum. Naar den er afskummet, er det kogt nok, og kan opheldes. Skum af sødt Syltetøi kan godt bruges til søde Supper, hvor man atter kan afskumme det, der flyder ovenpaa.
Nr.3.
Man veier afpillede Ribs, der ikke maa have staaet Natten over, og Sukker med hinanden. Sukkeret koger klart som sædvanligt, saa kommes Bærrene hele i, og