392. Sild i Roqvelor.
Det maa være den store bergenske eller throndhjemske fede Spegesild, som bruges hertil. Man udtager Indvolden, og lægger Silden 2 a 3 Timer i sød Melk, hvorpaa den skylles i Vand, og tørres i et Klæde. Hvidt Skrivpapiir bestryges vel med koldt Smør, hvoraf Lagen er udklemt, baade for Saltets Skyld, og for at kunne hefte sig ved Papiret. Hermed omvikles hver Sild for sig, saa at den er ganske skjult, hvorpaa de steges paa en Rist ved svage Gløder, til Papiret er bruunt paa begge Sider. Den serveres varm med Papiret paa, og bruges meest til Frokost og Eftermiddagsmad.
393. At nedlægge Anschiowis.
Det er en egen Sort Sild, som bruges til Anschiowis, og som kun fiskes paa enkelte Steder; den er kjendelig derpaa, at den føles skarp i Bugen, naar man stryger den opad med Fingeren. De renses ikke, men blødsaltes i et Trug, det vil sige, de saltes kun svagt, for at staae Natten over. Da tages til hver Skjeppe Sild 6 Lod Peber, 6 Lod Allehaande, 2 Lod Nelliker og 1 ½ Qvintin Muskatblomme, Alt stødt, men ikke fiint; desuden 2 Lod spansk Humle, 2 Lod Laurbærblade, og saa meget Salt, at hvert Lag Sild bliver dækket. Naar den nedlægges om Vaaren, maa den saltes lidt stærkere end om Høsten, for Sommervarmens Skyld. Nu lægges de i Dunker paa følgende Maade: Man bestrøer først Dunkens Bund med Salt, derpaa stryger man Silden op af sin Lage, saaledes at man holder den i Hovedet, og stryger den
