ikke for stærkt; den lægges udenpaa Spiddets flade Side, Laarene sættes lige ud, og Benene bøies tilbage. Bovene aftages ved Flaaningen, og sættes for sig selv, og saa surres hele Haren fast med Hyssing til Spiddet, hvorigjennem et Par Stegenaale er stukket til Støtte. Hertil bruun Flødesouce.
323. Kramsfugle.
De ribbes, svies og renses, som andre Fugle, men man maa være meget hurtig med at svie dem, da de ere saa fine. De steges bedst i bart Smør i en flad Gryde; mod Slutningen kan man komme lidt sød Fløde paa dem, men det maa ikke være saa meget, at de blive bløde, og at Smørret bliver lyst. Man bruner nyt Smør til Souce, og medtager det, hvori de ere stegte. Hertil bruges ofte Æblegrød.
324. Dyrekjød.
Naar Dyrekjød bliver forsendt lang Vei, kan det kun bruges til Steg. Det maa ligge 1 a 2 Dage i Vand med lidt Edikke i; derpaa spækkes det, og steges som Fuglevildt. Det er kun Laaret man bruger til Steg. Den spises med bruun Flødesouce med lidt Soja i. Men naar man kan faae Dyrene mere nyskudte, er Kjødet meget godt til Suppe. Man tager det skjære Laarstykke, og koger tilligemed et Stykke skjært Flesk, der spises til Kjødet. Suppen tillaves aldeles som Fuglesuppe, og ligner denne. Det kan ogsaa skrabes til Boller og koges, men har godt af at blandes med ⅓ Kalvekjød.
