Kjød af, behandle det som Buoefsteg, og bruge Been og Skrællinger til Suppe. Stykkerne blive vel smaae og uanseelige, men Smagen kan blive ret god.
310. Gedekillinger.
Voxne Geders Kjød har vel en stram Smag, der gjør det mindre behageligt at spise; men de unge Killinger er bedre og hvidere end Lam. Til Steg og Fricasee behandles de som Lam; men naar de ere fede, kan man faae en Ret af dem med hvid Souce, der er bedre end af Lammekjød. De ophugges og koges som til Fricasee, men af Suppen laves hvid Souce, som den til farcerede Kalvebryster; herpaa kommes smaae Kjødboller, hvide Rødder, og de andre Ingredientser, som deri ere opregnede. Man kan ogsaa hertil bruge Tærteblomster, eller ogsaa stege det med heel Butterdeig over, eller Cottin. Man maa ved Alt, hvad der er hvid Souce paa, vogte sig for at Ovnen skal være for varm i Bunden. Østers bør ikke komme i Soucen, naar den skal i Ovnen.
311. Svinekjød.
Foruden de Ting, som i Slagtningen ere opregnede, kan man ogsaa af Svinekjød faae følgende Retter:
312. Skinkesteg.
Svinet bør ikke være større, end høist paa 15 BPund, naar Skinken skal steges heel. Man drypper den først med Vand og Salt, til Sværen løsner. Synes man, at der er for meget fedt Flesk, saa kan Sværen afskrælles raa, og noget Flesk medtages. Der smelter ellers saa
