heldes lidt kogende Vand paa, og saa staaer den og koger over sagte Ild med Gløder paa Laaget. En Gang iblandt kan man smøre suur Fløde over Stegen, naar det lider mod Enden af Stegningen. Er Soucen, hvori den steges, ikke brændt til Gryden, eller saa indkogt, at den seer ud som klart Smør, saa kan man bruge den til Souce, og man kommer da lidt Soja i, og rører et Stykke koldt Smør hurtig om, for at faae den jevn. Laaget maa være af i de sidste Minutter. Til Kalvesteg bruges ellers bruun Flødesouce. Kalvesteg har, ligesaalidet som anden Steg, godt af at staae i Vand; den bør blot vaskes vel. Har den derimod hængt forlænge, da bør den lægges i suur Melk en Dag over, ja den kan endog ligge 2 Dage, naar kun Melken ombyttes, og staaer vel over. Den skylles derpaa med Vand. Har den kun taget ubetydelig Skade, da ændres det ganske herved. Stegen bliver hvidere og mørere, men mindre kraftig.
296. Opstegt Kalvesteg.
Kalvesteg vil let blive tør ved at steges simpelthen, fordi den har saa liden Kraft i sig selv; det er derfor bedre at komme noget Sky, Soja eller Bouillon i Smørret, der maa være rundelig, naar det er brunet, og saa skjære Stykkerne tynde, og varme dem deri. Naar de ere optagne, røres lidt suur Fløde i Smørret.
297. Grilleret Kalvesteg.
Kold Kalvesteg skjæres i middelmaadig tykke Skiver; disse varmes i Smør, der er meget lysebruunt, derpaa tages de op af Panden, og Smørret heldes af. Nyt
