udvandes i 3 Dage, saa koges de i Vand, og brunes siden udenpaa i Smør, hvorfra man maa stræbe at udtrykke Saltet. Af Kraften laves en brunet Souce med Sødt og Suurt. Man bruger ogsaa Kraften til Suppe, der tillaves som Fuglesuppe, og spiser da Stegen kogt med Flesk til; men har man ingen fersk Kraft at blande med, da bliver den daarlig, og det er bedre at benytte den til brune Bønner, der kunne blive gode med mindre Kraft.
289. Hovedkjød.
Dette Kjød, der er omtalt i Slagtningen, som henlagt i Syltelagen, skjæres, naar man vil bruge det, i tynde Skiver, og man udvælger hertil de fedeste Stykker; disse vandes vel, tørres i et Klæde, dyppes i Meel, og steges vel brune i Klaret. Det maa, som Alt hvad der er stegt i Fedt, være rigtig varmt, naar det spises, og man bruger hertil rød Souce, helst af Nyper.
290. Stegt Senepølse.
De fede Senepølser, der ere stoppede i vide Tarme, skjæres i Skiver af ½ Fingers Tykkelse. Skindet flaaes af, og de steges brune i Klaret. Naar de ere vendte i Panden, og ere blevne brune paa den ene Side, heldes lidt godt Øl i Panden, det giver Soucen en kraftig Smag. De ere gode til Grønt, men bruges meest til varm Frokost eller Eftermiddagsmad.
291. Gjødkalv.
Blodet af en Gjødkalv kan godt anvendes til Blodbudding, Hjerte, Lunge og Lever til Lungemos til Folkene,
