over Kagerne for hver Gang, da blive de meget bedre, men da gaaer der meget Smør til; thi de trække det til sig, saa at kun lidet bliver tilbage.
281. Forlorne Mørbrader eller beenløse Fugle.
Man tager tynde Skiver Kjød, helst det, der ligger ved Siden af Ryggebenet eller af Laaret, banker dem ganske løseligt, lægger derpaa et Lag af Kjødfarce, saa tykt som et Halmstraa, og derovenpaa en ganske tynd Skive af ferskt skjært Flesk. Dette sammenrulles, ombindes med Traad, og spækkes udenpaa med Flesk, som en Fugl. De brunes i en dyb Stegepande eller flad Gryde i Smør, efterat være dyppede i Meel med Peber og Nelliker. Naar de ere brune paa alle Sider, kommes tynd Kraftsuppe over dem, og de koge møre under Laag. Siden jevnes Soucen med en lille bruun Jevning, og tillaves med lidt Sky eller Soja. Der kan ogsaa bruges bruun Fløde-Souce.
282. Kogt Oxebryst.
Naar Bryster skulle koges, maa der gjøres en Rift paa Midten af hvert Been paa den Side, de sees meest. Denne Rift maa gaae langs ned ad hele Benet, og det skeer for at det kan glide ud under Kogningen, uden at rive Kjød med sig. Er det smaae Faare- eller Kalvebryster, som skulle koges, da sidder sædvanlig Ryggebenet ved, og da maa de knækkes paa 2 Steder tværs over Benene.
Til at koge et stort Oxebryst maa man have en flad viid Gryte, for ikke at behøve altfor meget Vand til at staae over. Brystet, der bør have hængt 3 a 4 Dage
