Hachisen paa den ene Side, hvorpaa man ruller dem sammen, og lægger dem ved Siden af hinanden paa et fladt Sted. Naar Alle ere færdige, slaaes nogle Æg, og heldes over dem, saa de dækkes, hvorpaa Fadet sættes i en Stegeovn, eller i Mangel af denne over svage Gløder paa et Brandjern, og et Laag over med Gløder paa. De staae saaledes til Æggene blive stive. Disse spises ogsaa med skarp Souce til. Æggene kunne undværes, men man maa passe, at Hachisen ikke er saa blød, at den flyder ud af Kagerne, og heller ikke lægge for meget i dem.
277. Oxekjød, tillavet som Vildt.
Et Stykke af det skjæreste af Laaret bankes vel paa alle Sider; derpaa lægges det i Edikke Natten over. Det optages og tørres, men skylles ikke, og saa spækkes det tæt med Fleskestrimler. Smør brunes i en Gryde, hvori Kjødet passer; det maa være rundeligt i Forhold til Kjødet, deri brunes det, og koger ved sagte Ild, til det er mørt. Naar det optages, røres lidt Fløde i Soucen. Naar man har haardt og mavert Kjød, kan man skjære det i langagtige Stykker af en Fingers Tykkelse, og behandle dem paa samme Maade.
278. Boeuf-Steg.
Kjødet til Boeufsteg maa tages af det tykkeste og skjæreste af Laaret; det skjæres i Skiver af en Fingers Tykkelse tvers over Trevlerne; de bankes løseligt paa begge Sider. Seener og Yderskind maa tages fra. En god Deel Smør brunes i en Gryde, men ikke altfor mørkt. Skiverne dyppes i Peber, Ingefær, hakket Løg og Salt
