korte Stykker; af Aspargeserne maa ikke medtages mere, end hvad der er mørt; derpaa koges de i tynd Bouillon, men ikke mere, end man behøver til Soucen. Denne jevnes med et godt Stykke Smør, lidt Meel og Salt, og Muskat kommes paa.
266. Jordæbler.
maa ogsaa skrabes raae, og undertiden to Gange, for at blive ret hvide; de lægges i koldt Vand, eftersom de skrabes, ellers blive de røde. De koges i Melk og Vand med lidt Salt, og spises med rørt Smør, eller stuves i Smør og Fløde som Næber, dog uden Persille. Da de have en sødagtig Smag, passe de bedst til salt Kjød.
267. Stuvede Potetes.
Potetes bør ikke have nogen Tilsætning af Meel, da de selv jevne Soucen ved at koge en Stund, hvorfor man ogsaa bør tillave den saa betids, at de kunne koge ¼ Time, og ikke tage saa knap Fløde, som til andre stuvede Sager. De smaae gule faste Potetes ere de bedste til Stuvning. I Mangel af Fløde tager man Melk og lidt mere Smør.
268. Kaalrodstappe.
Kaalrabi koges uskrællet i en stor Gryde med Vand, og Høe lægges baade over og under dem; dette giver dem en sød og kraftig Smag. De behøve mindst 2 Timer at koge møre i, hvis de ere store, og ere de træede udenpaa, er dette endnu vel lidet. De skrælles varme, og stødes i en Træemorter; derpaa stuves de i Fløde og lidt Smør. Herpaa kommes Salt og Peber. Har Rødderne
