at det kan trække ganske ind i dem; derpaa tillaves en Jevning af brunet Smør og Meel, som til Suppebønner, opspædes med Kraftsuppe til den bliver passende tyk, og tillaves med Suurt og Sødt; heri kommes Bønnerne, og hvis man synes derom, kan man komme et Par Skeer sød Fløde over dem, der ikke maa koge, men blot blive varm.
261. Erter med Skjelmer.
Kryberter kunne ikke vel bruges med Skjelmer paa, da de sædvanlig ere for haarde. Det er de store møre Sabelerter, der ere bedst skikkede dertil. Man plukker dem, medens Erterne indeni endnu ere smaae, river Stængelen fra rundt om, og skjærer dem paaskraa i 2 a 3 Dele. De koges i knapt Vand under Laag, og maa ikke blive alt for møre. Naar de ere opsiede, kommes et lidet Stykke Smør i Gryden; deri udrøres ½ Skee Hvedemeel, til en toppet dyb Tallerken kogte Erter; det opspædes med Ertesuppen, der ikke maa være over ½ Pægel, og med lidt Kjødkraft; heri kommes en god Deel hakket Persille, Muskatteblomme, Salt, og, om man synes, en Smule hvidt Sukker. Erterne koge i Soucen, til den er jevn. I Mangel af Kjødkraft tager man sød Fløde, eller ogsaa mere Ertevand og mere Smør. Man kan ogsaa stuve Erterne blot i Fløde, Smør og Meel med Muskat og Persille. Unge Gulerødder kunne koges og stuves med Erterne, naar de først ere rensede og ituskaarne.
262. Afpillede Erter.
laves ligedan, men hertil er det endnu bedre, naar
