ogsaa staae 12 a 14 Dage uden at tabe sin Kraft. Har man ikke et meget fiint Dørslag, da bør den sies gjennem en klar Linonsklud, naar den har staaet 3 a 4 Dage. Den taber nu saaledes sin Bitterhed, at man kan tage en Spiseskee Gjær til hver Mark (½ Pund) Hvedemeel, og Deigen hæves da utrolig hurtig og stærkt; man slaaer den en Stund med lidt sød Melk, der ikke maa være varmere end nysiet, og kommer den først i Melet. Naturligviis maa den øvrige Melk ikke være saa varm, at den skader Gjæren.
11. Hvedebrød i Almindelighed.
Hvis man vil hede Ovnen til Hvedebrød alene, da maa man lægge Veed i, som til fiint Brød, og lade den staae noget længere at afkjøles, helst til store Hvedebrød; thi saa underligt det end synes, saa kunne smaae Fastelavnsboller taale stærkere Varme end større Brød. Grunden er, at de steges saa hurtig, naar de ere godt hævede, at de ikke faae Tid til at blive for brune, hvorimod de større, der maae staae længer inde, baade ere udsatte derfor, og de kunne hindres i at hæves mere i Ovnen ved at sætte for haard Skorpe. Hvis man kunde passe, at Hvedebrødet var færdigt og hævet paa Pladerne, naar grovt Brød blev udtaget, saa var Heden passende for de smaae, der behøve kort Tid, men dette er ikke at stole paa, og man gjør bedst i, at lægge 12 a 14 Stykker Veed, der kun er halv saa tyk som til Brød, ind bagefter. Ovnen maa ikke itændes, før Deigen er begyndt at hæves frisk, Gløderne maa rages ud over Bunden, saa
