den vilde skille sig ad, da tages lidt mere Fløde, og da den heraf vil blive for hvid, afhjelpes det ved Soja. Denne Souce er til Kalve- og Fuglesteg, og kan til Nød bruges til Faare- og Oxesteg. Til Fuglesteg bør man see at undgaae Soja.
232. Souce til Grydesteg.
Den almindeligste Souce er vel den, der danner sig selv i Gryden, naar man indgnider Stegen med Meel, før den kommer i det brune Smør, og kommer hele Stykker af Ingefær, hele Peberkorn og hele Løg i, der afsies; men Somme ynde suur og sød Souce, og da kommes mindre Meel paa Stegen; man laver da en liden brunet Jevning, som til Rødviins-Souce, opspæder den med Kraften, og kommer Sukker og Edikke deri; da bruges hverken Løg eller Kryderier, kun lidt Ingefær.
233. Rød Souce.
Man bruner ogsaa her Smør og Meel, som til Rødviins Souce, og opspæder med Kjødkraft. Naar Melet er vel brunet, og man har havt en Gang Suppe i, tages et Par Skeer Puddersukker, og udgnides i det Øvrige; derpaa noget mere Kraft, og tilsidst rød Saft, enten af Tyttebær eller udkogte tørrede Nyper. Denne Souce bruges til grilleret Oxebryst, grillerede Faarehoveder, og stegt Hovedkjød. Nogle bruge den ogsaa til Mørbrader.
234. Hvid Souce.
Til en Pot Bouillon tages en Skee godt Hvedemeel, som udrøres i et Stykke Smør; dette maa først smeltes i en Gryde, og naar det begynder at ville koge, kommes Melet i, og udgnides; det maa aldeles ikke blive brunt,
