man har, er af blot Jern, og ikke vel blandet med Staal, saa bør man ikke have Vinen i Panden, men naar Soucen er opspædet med Kraft, komme den i en liden fortinnet Kobberpande, og siden tillave den der. Denne Souce passer til Oxesteg, og kan ogsaa bruges til Faaresteg. Til Gaas, And og Skinkesteg tages mere Senep.
230. Sky-Souce.
Man tager saa megen Sky fra Stegen, som muligt. Det skeer paa den Maade, at man øser Alt op af Stegepanden eller Gryden; naar Soucen er bleven kraftig, kommer et lille Stykke nyt Smør i igjen, og naar den opøste Souce har staaet en Stund, skummer man alt Fedt af den, og kommer paa Stegen igjen, saa at man kun beholder Kraften tilbage. Denne kommes i en Pande med en Deel fiinhakket Chalotteløg, der koger vel. Naar den skal anrettes, løftes Panden af Ilden, og man rører et godt Stykke koldt Smør deri; dette gjør Soucen jevn, og med lidt Soja gives den Couleur; man kan ogsaa komme Strimler af Asia og lidt af Saften i. Denne er ogsaa til Oxe- og Faaresteg; men den forrige er bedre til Gaas, og andre fede Steger.
231. Bruun Fløde-Souce.
Man tager lige meget Smør og tyk suur Fløde. Smørret brunes i en Pande, og en Theskee Meel brunes deri; dette opspædes med et Par Skeer Sky. Naar det koger, kommes Fløden i, og der røres stærkt, til Soucen koger. Har man ingen Sky, da tages heller ikke Meel, men da maa Fløden være god. Skulde det hænde, at
