man betænke, at man af feed og kraftig Fisk kan tage mindre, end af den mavrere. Vitting (Villinger) duer ikke til Suppe; dernæst er Torsk den daarligste, og man gjør bedst i at koge noget mere deraf, end man behøver til Eftermad, og siden bruge denne til Plukkefisk.
Lax, Ørret, Makrel og Kolje ere de kraftigste Sorter, ogsaa Hellefisk og Sild giver god Suppe. Fiskesuppe bliver bedre ved at blandes med lidt Kjødkraft, helst af Kalvekjød, og har man denne, da udfordres ikke mere Fisk, end man spiser bagefter, om det endog er Torsk. Den tillaves forresten med en Jevning af Hvedemeel og suur Fløde, der opspædes med noget af den varme Suppe, før den heldes i; maa man tage Melk, da kan man komme en Smule Smør i Suppen. Lidt reven Muskat og hakket Græsløg kommes paa. Aspargesknoppe ere deilige paa Fiskesuppe; man kan ogsaa bruge hvide Rødder og unge Næper. Fiskeboller er allerbedst; de tillaves som Fiskebudding. I Dagliglaget kan man ogsaa spise Fisken i Suppen, uden Boller og Rødder. Til Fiskesuppe, Karvekaal og Grønkaal sendes koldt Smør om ved Bordet. Der læses i en Kogebog, at man skal tage 3 Potter Vand til 6 Mark Fisk, og jeg har sat det her til en liden Rettesnor; men jeg begriber ikke, hvorledes det kan bestemmes, da Fiskesorterne ere saa forskjellige. Naar man kun vogter sig for at tage for meget Vand, saa er Intet lettere at spæde siden end Fiskesuppe.
225. Aale-Suppe.
er noget forskjellig fra anden Fiskesuppe. Aalen skjæres i ganske smaae Stykker, efterat den er behandlet saaledes
