med ½ Pot for at koge Bærrene med Sukker, og komme dem i Suppen, naar den er færdig. De stødte Bær afsies, og Suppen behøver ingen anden Tilsætning af Smag end Sukker. Den maa ikke jevnes med Smørjevning, men med Potetes- eller Riismeel, hvoraf det sidste er bedst. Forholdet bliver som til andre Supper, der ikke jevnes ved Bærrene selv, en knap Skee til 2 Potter Suppe. Man kan koge Suppe af Risengryn eller Sagogryn med friske Kirsebær, hvorfra Stenene ere udtagne og knækkede, for at faae Kjærnerne med. Af Blommer laves Suppe paa de samme forskjellige Maader som af Kirsebær. Behandlingsmaaden er den samme.
196. Simpel Suppe.
Hvis man er i Mangel for Sago og andre Gryn, saa kan man rive raae Potetes i Vand, helde dem gjennem et Dørslag og komme dem i Gryden, naar nyt Vand koger. De koges ud til en Slags Gelee, der ikke ere de fine Sagogryn meget ulig, og smager ikke saa galt tillavet med Saft og Sukker, men denne Suppe er ikke sund for svage Folk.
197. Perlegryn-Suppe.
Den kan tillaves baade med rød Saft og med Safran og Hvidviin, ligesom af Risengryn; men man bør ikke tage saa mange Perlegryn, at den bliver jevn nok; thi disse Gryn jevne sig saa lidet, at Suppen da vilde blive for tyk af Gryn; den maa derfor heller jevnes med lidt Riiseller Potetesmeel. ½ Pægel Perlegryn til 9 Potter Vand og Jevning af en knap Skee Potetesmeel er passende.
