Forresten behøver den ingen Tilsætning af Saft, men blot Sukker og lidt Kaneel. Hertil spises Tvebakker. Man kan ogsaa lave den paa en simplere Maade ved at koge Helegryn i Vand, og komme Blaabær i mod Slutningen, og derpaa Sukker. Bærrene maa da pilles rene for Blade.
194. Kirsebær-Suppe.
1 Pund tørrede Kirsebær stødes og koges derpaa i 6 Potter Vand. Naar man har siet Suppen op, kan Massen endnu engang koges med 1 Pot Vand, der opsies for sig selv. Det er nu meest brugeligt, at jevne saadan Suppe med Potetesmeel, men den gammeldags Maade at brune en Skee Hvedemeel i Smør, opjevne det med den sidste Afkogning, og komme det i Suppen, naar den atter koger, har den Fordeel, at Smørret borttager den Smag af Jern, der gjerne vil følge med kjøbte tørrede Kirsebær, og da man alligevel spiser stegt Hvedebrød eller smaa Tvebakker stegte i Smør dertil, saa harmonerer det ret godt. Naar Suppen er afsiet, er det godt, at den staaer en Stund for at synke, før man helder den i Gryden igjen; man lader da det meest grumsede af Bundfaldet tilbage. Den tillaves med Sukker og lidt Bringebærsaft. Nogle synes godt om et Glas Viin i den.
195. Suppe af friske Kirsebær.
Friske Kirsebær maa ogsaa stødes, men ligesaalidet som de tørre i Jernmorter, den maa være at Steen, Træe eller Messing. Vil man gjøre sig den Umage at udtage Stenene, saa stødes blot disse. Man gjør det i al Fald
