pilles og kommes først paa, naar Suppen blot har et Qvarteerstid tilbage at koge i. Forresten beroer det paa Enhvers Raad og Behag, hvor rig Suppen skal være paa Saft, Sukker og syltede Bær, men Rødviin er ikke godt til Risengryn.
189. Hvid Risengryns-Suppe.
koges som den forrige. Rosinerne kunne her mindre undværes. Safran for 1 a 2 Skill. tørres paa Ovnen eller ved Ilden til den bliver saa sprød, at den kan gnides fiin mellem Fingrene. Den kommes paa kort før Rosinerne, og giver Suppen Farve. Den tillaves siden med Gammelviin, Graves eller Stikkelsbærviin og godt Puddersukker; lidt Citronskal og Saft giver god Smag, og, om man vil, kan man jevne den ved at pidske et Par Æggeblommer i Terrinen.
190. Sago-Suppe.
Til 1 Pægel Perlesago, der skylles i koldt Vand, tages 5 Potter Vand til at koge i. Den maa ofte tilsees, og røres fra Bunden, da Sago altid synker til Bunds. Den behøver mindst 1 ½ Time at koge i, og man maa see efter, at Grynene ere ganske klare. Den kan tillaves med 1 Pægel Rødviin, 1 ½ Pægel Bringebærsaft, eller anden god Saft, 1 Citron, ¼ Pund Rosiner, nogle skaarne Mandler og Sukker efter Behag; har man meget suur Saft, tages ingen Citron.
191. Æble-Suppe.
En Deel Æbler skrælles, Kjærnehuset borttages, og saa koges de i Vand til de blive ganske udkogte. Til
