Boller kunne ogsaa laves af Meel istedetfor af Tvebakker. De blive siden beskrevne under Kjødsuppe.
176. Flødesuppe.
1 Pot sød Fløde, ½ Pot Gammelviin, 8 pidskede Æggeblommer, 10 Lod hvidt Sukker, nogle stødte Mandler, lidt reven Citronskal og Kaneel sættes over Ilden, og hvispes til det koger. Hertil kan spises stegt Hvedebrød.
177. Tykmelkssuppe.
En Pot tyk Melk med Fløde pidskes vel; deri kommes en Skee Riismeel eller Hvedemeel, der først udrøres i kold sød Melk, et lille Stykke Smør og 1 ½ Skee Sukker. Det hvispes fra det sættes på Ilden og til det koger. I Terrinen hvispes 2 Æggeblommer, og man vedbliver at hvispe, medens Suppen heldes deri.
178. Hverdagscreme.
Tyk Melk med Fløde, der ikke maa være for gammel, hvispes med Sukker efter Smag og lidt stødt Kaneel, deri drysses fiinstødte Rugtvebakker til det bliver saa tykt, at det ikke flyder ud paa Tallerkenen, men ligger som Creme.
179. Kalvedans.
Det andet Maal, der malkes af en Ko, efter at den har baaret, pleier være det meest passende til Kalvedans; vil man have mere, da tages lidt af det tredie Maal til Hjelp. Men den Æggeagtighed, der er ved Raamelk, er saa høist forskjellig efter Køernes forskjellige Natur, at man kun ved nogle Forsøg kan lære, hvorledes den bør sammenblandes. Jo gulere Fløden og jo mere grønagtig
