tage 6 Potter; thi Gryn jevne sig bedre i Melk end i Vand, og man faaer altsaa lidt mere Grød. Melkegrynsgrød af en Pot er omtrent til 6 a 7 Personer. En Pot Helegryn behøver 1 a 2 Potter Melk mere, og maa koge i 4 Timer. Gryden maa smøres med Smør eller med en Fleskesvær, der ikke er harsk, før Melken kommes i, og man bør ikke tage Melk, der er flere Dage gammel, om den endog om Vinteren kan holdes sød; thi den vil let lægge sig ved Bunden og Siderne af Gryden. Skeer dette, da bør Melken heldes af, Gryden renses og atter smøres, før Melken kommes i igjen.
156. Risengrød.
1 Pund Risengryn skylles i koldt Vand, og skoldes derpaa i 2 a 3 kogende Vand. Hertil tages 5 Potter Melk; den behandles forresten som Byggrynsgrød, men koger blot i 2 Timer; gode Gryn kunne endog koges hurtigere. Frygter man for, at Grynene skulle være syrlige, da er det sikkrest at sætte dem en Stund i kogende Melk for at udtrække Syrligheden. Denne Melk maa ikke kommes med i Grøden. Vil man koge Risengryn af Vand, da tages kun 4 Potter. Naar den er kogt, røres en Skee Smør deri. Nogle Corender er ogsaa godt; de kunne faae et Opkog med, men maa ikke koge længe i Grøden, da den kunde skilles af deres Syrlighed.
157. Formegrød.
Naar man ikke har Riismeel, maa Risengryn skoldes og tørres vel, og derpaa males paa en Grynqværn, der stilles fiin. Er det meget gode Gryn, da kan det males