foskoger, saa bliver et Stykke Kjød senere kogt, end naar det koger sagte og jevnt. Dette kan bedst passes, naar man har Gryder med Laag, og derfor bør man gjøre sig Trælaag, naar andre ikke haves. Naar der her i Bogen er anført en vis Portion af Noget til hver Pot Suppe, da er det ikke Meningen, at man skal maale den varme Suppe, men man kan en Gang for alle maale sine Gryder, og saa faaer man tage efter Øiemaal, naar de ikke ere fulde. Naar Puddersukker skal bruges i Kager, da maa det tørres og stødes. I varme Supper er det unødvendigt.
154. Madlavning.
Efter den gode Regel, at gaae fra det Simple til det Galantere, begynder jeg her med Grød. Den kan vistnok koges uden Opskrift; men der turde dog findes Begyndere, der gjerne ville have et Maal paa de Ting, hvoraf den laves, for ikke at faae den for tynd eller for tyk, inden de lære Forholdet ved Erfaring, og derfor anføres her nogle faa Sorter, hvorfra man let selv kan slutte sig til andre Afvexlinger.
155. Byggrynsgrød.
Til en Pot af de almindelige Halvegryn tages 5 Potter Vand; den bør koge jevnt i 3 Timer. I Førstningen behøver man ikke at røre ofte deri, men jo mere den tykner, jo flittigere maa man røre. Al Slags Grød og Vælling maa først saltes, naar den er kogt. Hvis man koger samme Portion Gryn i Melk, da maa man
