Hopp til innhold

Side:Winsnes 1845.pdf/133

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

134. Soja Nr. 2.

Kjød af forskjellig Sort skjæres i Stykker og brunes vel i saa lidet Smør som muligt, og koger derpaa med Alt hvad man har af Skrællinger og Been tilligemed Selleri og Løg; hertil ere de trevlede Rødder under Sellerierne meget anvendelige, og de behøve kun at vaskes rene for Jord. Naar dette er indkogt til en stærk Kraft og afsiet, tilsættes det med bruunt Sukker, dog kun halv saa meget, og forresten de andre Kryderier, der ere opregnede i den forrige.

135. Soja af Grønt.

Alt det Grønne, der om Høsten afskjæres fra Selleri, Persille og Løg, hakkes meget fiint og nedsættes i en Krukke, hvorover heldes lidt Eddike; naar det har staaet nogle Dage og trukket sig, krystes det af, og Saften koges meget længe; derpaa gives den Couleur med brunet Sukker. Denne Soja faaer en smuk Couleur, men har en mat Smag; den er derfor lidet anvendelig alene, men kan være en god Hjelp til at forøge Kjødsoja med.

136. Fiskesoja.

Kraftig Fisk, helst Kolje, koges med passende Salt til stærk Kraft. Nogle Østers og Hummer give god Smag deriblandt. Naar den er afsiet, koges den atter med ⅓ Madeira mod Kraften og Muskattenblomme. Man kan vel tage god stærk Gammelviin istedenfor Madeira, men ikke Brændeviin og Eddike som i den af Sop. Naar den er kold, gjemmes den paa velproppede Flasker.